Hos BDNORDIC oplever vi en stigende efterspørgsel fra kunderne på hjælp til at styrke og målrette en fokuseret salgsindsats i en tid, hvor det ikke er nok at have en stærk digital og fysisk tilstedeværelse i markedet, men hvor det i høj grad også er nødvendigt med salgsfokuserede indsatser for at kunderne bliver opmærksomme på lige præcis deres produkter og ydelser.
Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan byde velkommen til en ny mand på holdet, Søren Madsen, som pr. 1. november er blevet ansat som vækstpilot.
Søren er med sin lange baggrund som Key Account Manager og produktchef i den grafiske branche samt kommunikationsbranchen det oplagte valg for BDNORDIC.
“Jeg har virkelig set frem til at få Søren med på holdet og glæder mig til at kunne styrke BDNORDIC på salgsfronten. Både i forhold til vores egne produkter, men i høj grad også vores kunders. Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for fordelen ved at have ét bureau, hvor de kan samle alle deres markedsføringsindsatser under ét tag og med den nye salgskompetence ombord, kan vi nu udvide samarbejdet med dem og bringe det til nye højder”, udtaler Anders Bovall, partner og direktør.
Søren Madsen, Vækstpilot