BDNORDIC får ny partner

Forfatter
Anders Bovall | Partner & CEO
Dato
4. januar 2022

BDNORDIC med base i Solrød Strand har fået ny ejerkonstellation. Carolina Andersen, som har været projektleder i virksomheden igennem mange år, er blevet partner.

Med over 18 års forankring i kommunikationsbureauet, som i dag bærer navnet BDNORDIC, var Carolina Andersen allerede en essentiel del af virksomhedens DNA, da hun den 1. oktober 2021 indgik som partner og medejer med en andel på 25%. 

BDNORDIC har siden opstarten i 2012 været 100% ejet af Anders Bovall, som glæder sig over de muligheder, som partnerskabet bringer og kalder udviklingen et naturligt næste skridt i den videre udvikling.

”At Carolina indgår som partner i BDNORDIC er et stort aktiv for både mig og virksomheden fremadrettet,” forklarer Anders Bovall og fortsætter:

”Jeg har længe haft det i tankerne og med Carolina med helt oppe bag roret, lægger vi nu et endnu stærkere grundlag for den videre udvikling af virksomheden”.

Carolina har været en essentiel del af vores arbejde med at skabe langvarige og nære samarbejdsrelationer med vores kunder”, forklarer Anders Bovall, som ikke er i tvivl om, at disse relationer vil blive endnu stærkere med den nye konstellation.

Carolina Andersen har været ansat som projektleder hos BDNORDIC siden Anders Bovall grundlagde bureauet i 2012, men relationen mellem de to går endnu længere tilbage. Samarbejdet begyndte allerede i 2004, hvor Carolina første gang blev ansat  projektleder, hvor Anders Bovall var administrerende direktør i reklamebureauet bDirect A/S i københavn. Anders Bovall overtog virksomheden og døbte den BDNORDIC, som er det nuværende navn.

I den forbindelse flyttede bureauet til Solrød Strand, hvor BDNORDIC nu i snart et årti har fungeret som bureau med en kundepalette, der både inkluderer lokale, nationale og internationale kunder. Netop denne mangfoldighed af kundetyper, samt virksomhedens vision om at blive såvel mindre-, mellemstore- og store virksomheders eksterne marketingspartner med længere relationsbaserede samarbejder, har været essentielt for Carolina Andersens beslutning om at indtræde som partner.

”Som projektleder i BDNORDIC har jeg nydt at medvirke til at løfte både vores kunders kommunikationsindsats og hjælpe dem med at efterleve de store krav, som udviklingen stiller til deres digitale tilstedeværelse og strategi. Nu – som medejer af virksomheden – cementerer jeg det engagement, som længe har været en del af min professionelle passion”, forklarer hun.