Salgs- og leverings-betingelser

Hosting

1. Hosting
Den nærværende Hostingservice beskriver det anvendte serverudstyr, CMS, domainer, internetforbindelse og yderligere aftaleforhold m.m.

1.1. Server
BDNORDIC stiller serverudstyr til drift af hjemmesiden til rådighed for kundens løsning og leverer service for drift og overvågning af systemerne alle årets dage fra kl. 00.00 til 24.00
(Se  Service Level Agreement aftalen SLA for yderligere information og øvrige digitale ydelser). BDNORDIC ApS anvender 3. parts internetleverandør / udbyder.

1.1.1. CMS, Webløsning
Kundens webløsning er baseret på CMS systemer med tilhørende SQL database, og alle krævede komponenter m.m. installeres af BDNORDIC supportteam. BDNORDIC sørger for alle opdateringer foretages
(Se under SLA salgs- og leveringsbetingelser). BDNORDIC foretager løbende nødvendige installationer af komponenter, der skal anvendes i forhold til den installerede løsning.

1.1.2. Webadresser, domainer, email adresser etc.
Ved webdomaine ændring skal Kunden straks give BDNORDIC ApS meddelelse herom. BDNORDIC ApS registrerer altid kundens e-mail, da vigtige beskeder angående kundens webløsning og løbende
sendes information via vores nyhedssystem til denne e-mail.

1.1.3. Generelle vilkår
BDNORDIC ApS sørger for stabil og døgnovervåget drift.
Båndbredden fra udbyder BDNORDIC/3 parts leverandør til internettet er etableret ved fiberoptik 1000 MBIT forbindelse.
Internt er forbindelsen mellem serverne og firewall frem til datacenter på 100 – 1000 MBIT afhængig af belastning.
BDNORDIC ApS monitorerer løbende trafikken og sammenholder den med udbyders kapacitet, i den forbindelse sikrer udbyder at kapaciteten er tilstrækkelig ift. trafikken.
Teknisk udstyr er placeret i brand- og tyverisikret rum.
Ved strømsvigt, benyttes UPS og nødstrømsgenerator på alt udstyr placeret hos udbyder 3 parts leverandør.
I forbindelse med indgåelse af hostingaftalen, bliver Kunden tilknyttet BDNORDICs ERL liste (Emergency Response List), hvor der bliver adviseret pr. email eller sms i forbindelse med nedbrud og fejl på det tekniske udstyr, hvorfra løsningen drives.

1.1.4. Websites / ophavsret
Ophavsretten til løsningen ligger hos Kunden.

Ved opgaver, hvor BDNORDIC udvikler løsninger til Kunden, og Kunden selv leverer materialer (logo, billeder, m.m.), forudsættes det, at dette materiale er ejet af Kunden, som også har ophavsret på det anvendte materiale.

Kunden gøres endvidere opmærksom på, at brug af kunstneriske og litterære værker og andre ophavsretsbeskyttede værker – ved eksempelvis distribution eller downloading uden samtykke – vil være en krænkelse af rettighedshaveres ophavsrettigheder. Det er således Kunden ansvar, at brugen af sådanne værker sker med tilstrækkeligt samtykke fra de relevante rettighedshavere.

1.1.5 Erstatningsansvar
Kunden har med de nedenfor anførte begrænsninger ret til erstatning i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af BDNORDIC eller nogen, som BDNORDIC har ansvaret for.

BDNORDIC er ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af fejl eller mangler i udarbejdede løsninger.

BDNORDIC er ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer af BDNORDIC telenet og internettjenesten i forbindelse med foranstaltninger, der skønnes nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige og driftsmæssige årsager eller er pålagt af tilsynsmyndighederne, medmindre BDNORDIC har forsømt at begrænse ulemperne herved.

BDNORDIC er aldrig erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance, produktionstab, tab som følge af, at internettjenesten ikke kan benyttes som forudsat, tab som følge af, at en aftale med tredjemand falder bort eller misligholdes, tab som følge af tab af personlige data og installeret software og lignende.

BDNORDIC ApS påtager sig ej heller ansvar for tab som følge af uvedkommendes adgang til kundens data og/eller systemer.

1.1.6. Force majeure
BDNORDIC ApS er ikke forpligtet til at betale erstatning, såfremt den manglende udførelse eller afbrydelse skyldes forhold uden for BDNORDIC kontrol, herunder, men ikke begrænset til lynnedslag, oversvømmelse, ildebrand, krig, strejke og lockout, herunder også strejke og lockout blandt BDNORDIC egne medarbejdere, og overbelastning af nettet, fejl i andres netværk og systemnedbrud (force majeure).

1.1.7. Tvister
Tvister kan af hver af parterne indbringes for de almindelige domstole efter gældende regler herom.

1.1.8. Opsigelse
Aftalen er uopsigeligt de første tolv (12) måneder ved indtrædelse. Opsigelsen af abonnementet skal ske skriftligt eller elektronisk og senest 3 måneder før hostingaftalens periodeudløb.

Efter 12 måneder kan hostingaftalen opsiges med 3 måneders varsel af såvel Kunden som BDNORDIC.

I forbindelse med opsigelsen lukkes der for de opsagte løsninger og data slettes.

Skriftlig opsigelse skal være BDNORDIC i hænde senest 30 dage efter, at en evt. ændringen af samarbejdet har været varslet.

Ændringer til løsningen der kan gennemføres uden forudgående varsel, kan ikke begrunde opsigelsen i henhold til ovenstående.

Hvis BDNORDIC beslutter helt eller delvist at ophøre med at udbyde bestemte hosting/SLA aftaler og/eller hertil knyttede sær- eller tillægstjenester, skal dette ske med en (1 ) måneds varsel overfor kunden og skal ske skriftligt.

Ved en af parternes opsigelse af hostingaftalen, opgør BDNORDIC parternes mellemværende og foretager refusion eller opkrævning af et eventuelt differencebeløb, forudsat at dette overstiger kr. 50 excl. moms.

Data fra web- databaseløsninger, mailsystemer, licenser etc. vil ved en opsigelse eller ophævelse blive slettet 15 dage efter aftalens ophør.

1.1.9.  Priser for service- og produktpakker (Basic, Standard, Plus)
Priser for service og aftalte produktpakker er separat anført i bilag, jvf. fremsendte ordrebekræftelse eller faktura på løsning.

SLA

1. Serviceaftale – SLA
Den nærværende Serviceaftale (SLA) beskriver Kundens garantier i forbindelse med levering af løsninger og services fra BDNORDIC ApS. Serviceaftalen gør sig gældende for alle etablerede aftaler hvori der specifikt er henvist til denne og ligeledes til aftaler beskrevet i ordrebekræftelser eller faktura fra BDNORDIC.

1.1. Driftsvindue og Oppetid
BDNORDIC stiller Kundens løsning eller services til rådighed alle årets dage fra kl. 00.00 til 24.00. og sørger for drift og overvågning

1.1.1. Servicevindue
Servicevinduet beskriver det tidsrum hvor BDNORDIC alt andet lige vil implementere opdateringer, patches og ændringer til systemer således at det i tilfælde af komplikationer vil have minimal effekt på Kundens systemer og services. Servicevinduet er sat til mellem kl. 00.00 – 09.00 på lørdage, eller efter nærmere aftale med Kunden.

1.1.1.2. Ekstraordinær service
BDNORDIC kan udfører for så vidt muligt al servicering (ikke skemalagt service) af en server (systemrettelser, sikkerhedsopdateringer, sikkerhedskopiering mv.) i tidsrummet 20.00 – 06.00 på alle ugens dage uden forudgående varsel til kunden. I det omfang BDNORDIC skønner, at en service kræver akut indgriben pga. driftsmæssige og/eller sikkerhedsmæssige hensyn, vil dette ske uden forudgående varsel til kunden.

Endvidere og såfremt BDNORDIC vurderer at kundens miljø udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko, kan BDNORDIC uden varsel frakoble kundens adgang til netværket. Kunden vil efterfølgende blive adviseret om dette, via de informationer som Kunden i forbindelse med etablering af denne aftale har oplyst som sine stamdata.

Manglende adgang til systemet grundet disse forhold, samt tid medgået til forebyggende vedligeholdelse, indregnes ikke i Nedetiden (afsnit 1.1.3.).

1.1.1.3. Patch Management
BDNORDIC kontroller månedligt statussen for sikkerhedsopdateringer. Alle sikkerhedspatches bliver installeret. I den uge hvor opdateringer installeres, patches sekundære noder. I tilfælde af at en server ikke er dubleret, vil alle noder patches samtidigt.

1.1.2. Åbningstid
Åbningstiden beskriver det tidsrum, hvor BDNORDIC alt andet lige kan garantere at Kundens hostingløsninger og –services er tilgængelige. Åbningstiden er sat til mellem kl. 00.00 til 24.00 på alle ugens dage
(se også Servicevinduet afsnit 1.1.1.)

1.1.3. Nedetid
Nedetiden er de perioder, hvor en Kundens hostingløsning eller –service er utilgængelig til trods for at være inkluderet i BDNORDICs åbningstid – en såkaldt driftsafbrydelse. En driftsafbrydelse regnes fra det tidspunkt, hvor BDNORDIC har modtaget fejlmeldingen (fra BDNORDICs overvågningssystem eller Kundens), og indtil det tidspunkt hvor fejlen er rettet igen. Nedetiden omfatter dog ikke:

  • Kundens selvforskyldte driftshindringer.
  • Fejl eller sikkerhedsbrister som skyldes applikationer, plugins eller anden software, som Kundens har installeret uden BDNORDICs kontraktlige samtykke.
  •  Hardware- eller softwarefejl hvor ansvaret bæres af producenten.
  • Udefrakommende forstyrrelser (såsom DDoS angreb – Distributed Denial of Service), som BDNORDIC ikke har indflydelse på, tæller ikke med i udregningen af driftseffektiviteten.

1.1.4. Oppetid
Oppetiden defineres som den forventede oppetid på statisk operationsniveau ganget med den forventede oppetid på systemafhængigt operationsniveau.
Oppetiden udregnes ud fra en BFIH-standard, ved:
=( å .) ( å æ .)

1.1.5. Oppetidsprocent
Oppetidsprocenten er den faktiske oppetid (Oppetiden som defineret i afsnit 1.1.4. fratrukket Nedetiden som defineret i afsnit 1.1.3.) divideret med den teoretisk maksimale oppetid. Leverandøren garanterer en oppetidsprocent på 99,9 % for de af Kundens løsninger og services som driftes på Leverandørens infrastruktur, målt over en periode på 3 sammenhængende måneder.
Oppetidsprocenten udregnes ud fra en BFIH-standard over en 3 måneders periode, ved:  %= ( − ) /

1.1.6. Tilgængelighedsprocent
En hostingløsnings tilgængelighedsprocent defineres ved at tage Åbningstid (afsnit 1.1.2.) fratrukket Nedetiden (afsnit 1.1.3.).

æ %=(Å −) / Å

1.1.7. Pålidelighed
En hostingløsnings pålidelighed definerer hvor længe en hostingløsning kan udføre den aftale funktionalitet uden afbrydelse og defineres via den Gennemsnitlige tid mellem driftshindringer (GTMD).
BDNORDIC har en GTMD på 360 dage.

1.1.8. Retableringstid
Retableringstiden definerer hvor længe en hostingløsning maksimalt kan være ude af drift i tilfælde af nedbrud eller katastrofe. BDNORDIC benytter så vidt muligt den samme leverandør til alt hardware, hvorved der altid vil blive opbevaret mindst en ekstra enhed (server, switch og lign.) på adressen, for en hurtig udskiftning af defekte dele. Herved er det muligt at udskifte evt. defekte dele med det samme. Mht. specielle modeller og teknologier, vil der være risiko for, at der kan gå op til maksimalt 48 timer før en defekt del kan skaffes hjem og udskiftes.

1.2. Særligt for drift af servere
BDNORDIC er udelukkende ansvarlig for driften af egne servere og egen infrastruktur med mindre, at andet klart og tydeligt fremgår af Kundens aftale. Alt driftsansvar som derudover ønskes pålagt BDNORDIC skal derved tydeligt fremgå af en specifik aftale.

1.2.1. Drift af servere omfatter:

  • Drift af hardware og operativsystem
  • Basis driftsovervågning af hardware
  • Løbende overvågning af diskforbrug
  • Håndtering af de, af kundens henvendelser, der relaterer sig til kundens løsninger og services
  • Påbegyndelse af fejlsøgning inden for 1 time fra modtagelse af alarm uden for normal åbningstid
  • Hosting i datacenter med redundans, overvågning, vagtordning, primær- og sekundær backup, kølesystem, UPS og brandsikring
  • Mulighed for generhvervelse af tabt data som følge af nedbrudt eller offline løsning (se afsnit 1.3.)

 

1.2.2. Drift af servere omfatter ikke:

  • Diverse software og licenser som er installeret af kunden og som ikke indgår direkte i hostingaftalen
  • Afgift/udgifter i forbindelse med program- og/eller modulopdateringer som tilhører kunden eller tredjepart
  • Vedligeholdelse, oppetidsgaranti eller support på applikationer installeret af kunden
  • Alle ydelser som ikke er specifikt nævnt i den tilknyttede hostingaftale.


1.2.3. Drifts- og datasikring
Alle services bliver afviklet på dedikeret hardware eller i isolerede virtuelle instanser, således at applikationsprocesser og data ikke blandes/deles med andre kunder. Kommunikationsflow behandles dedikeret i leverandørens netværk, således at aftalte data- og kommunikationsmængde altid stilles til kundens fulde rådighed.

For dedikerede servere samt for kundelokationer med faste IP-adresser, tilbyder BDNORDIC ApS direkte adgang til serverne via terminalklient/fjernskrivebord. Denne adgang aftales særskilt og kunden sikrer selvstændigt, at udelukkende kundens godkendte brugere har adgang.

Der kan desuden tilkøbes adgang med terminalklient/Fjernskrivebord via token-løsning baseret på SSL-VPN.

For åbninger i firewall til/fra serverne underskrives særskilt firewall formular af kunden.

1.2.4. Softwarelicenser
Enhver softwarelicens i forbindelse med aftalen er kundens omkostning. Herunder såvel etablerings- som driftsomkostning. Alle softwarelicenser er derfor til enhver tid kundens ejendom.

Det er kundens pligt at efterleve de licensforpligtigelser som softwareprodukterne foreskriver. I forbindelse med implementering af en løsning med kundens egne licenser, skal kunden stille installationsmedier samt licensnøgler til rådighed for leverandøren.

Såfremt der lejes licenser via SPLA (Service Provider License Agreement ), er der kun brugsret til programmerne så længe de lejes.

Ved opsigelse af aftale skal softwaren afinstalleres. Kunden forpligter sig til at leje en tilstrækkelig mængde licenser og BDNORDIC forbeholder sig ret til, uden varsel, at justere antallet af lejede licenser i henhold til det reelle forbrug. Der kan til den hostede løsning ikke anvendes OEM licenser.

1.3.1 Generhvervelse af data i tilfælde af offline løsning
I tilfælde af nedbrud, af anden grund end offline-løsninger eller efter ønske fra Kunden, vil BDNORDIC have mulighed for at reetablere hosting løsningens data (og evt. systemer) fra den seneste backup. Specielle ønsker til backup-politikken for genetablering af data for serverløsninger fastsættes specifikt i Kundens hostingaftale.

Hvis en kundes løsning eller service er offline, vil en betalende kunde altid have ret til og mulighed for at generhverve sig de data, der tilhører kunden, og som er placeret i leverandørens datacenter for den pågældende hostede løsning. Dette kan ske ved at kunden møder op på BDNORDICs virksomhedsadresse efter nærmere aftale og imod betaling af et gebyr. Gebyret vil afhænge af timeforbruget, løsningens størrelse og mængden af data – et realistisk eksempel kunne være 3 timer á kr. 950,- excl. moms, til en samlet pris på kr. 2850,- excl. moms. Herved vil de ønskede data blive klargjort til afhentning på et tidspunkt der aftales indbyrdes mellem kunden og BDNORDIC. For at etablere en aftale omkring afhentning, bedes kunden kontakte leverandørens kundeserviceafdeling.

1.3.2 Flytning af løsning / data
I tilfældet at Kunden ønsker overflytning af data til anden udbyder, betales der en særskilt pris. Prisen vil afhænge af timeforbruget, løsningens størrelse og mængden af data – et realistisk eksempel kunne være 3 timer á kr. 900,- excl. moms til en samlet pris på kr. 2850,- excl. moms.

Prisen er excl. tilkøbte licenser til den installeret løsning.

Henvendelser pr. e-mail besvares som hovedregel kun mellem 08.00 – 21.00 på hverdage og 08.00 – 15.00 på fredage, mens en ansvarshavende vagt vil bestræbe sig på at svare på alle indgående e-mails i alle døgnets 24 timer.

Hvis man vælger at opsige sin Hostingaftale, opsiges SLA-aftalen automatisk.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Alle servere og systemer er døgnovervåget. Hvis der opstår et problem, reageres der med det samme.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

FTP bruges til at håndtere (uploade/downloade) filer på/til din hjemmeside.

Plads til MySQL

Mængden af server plads der er til rådighed til SQL data.

Trafik

Mængden af trafik du kan have på din hjemmeside. Ja, fri trafik betyder i vores tilfælde rent faktisk fri og ubegrænset trafik. Det eneste du skal koncentrere dig om er, at få dine kunder til at besøge hjemmesiden.

CPU hastighed

Mængden af CPU du maksimalt kan bruge på dit webhotel

Antal e-mail konti

Antal e-mail konti du kan opsætte. Der er naturligvis mulighed for at opsætte e-mail alias, viderestilling, catch-all og autosvar på alle konti.

Plads til mail

Mængden af server plads der er til rådighed til e-mails.

POP3

POP3 tillader dig at hente mails direkte ned i f.eks. Outlook eller din favorit mail-klient.

Imap understøttelse

IMAP gør det muligt at tilgå din mail fra forskellige enheder, altid med samme opdaterede indhold.

Mail virus- & spamfilter

Vi sikre din indbakke imod spam og virus, med et ekstremt effektivt antivirus og antispam system.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Vores system gennemgår serverens logfiler og viser dig et detaljeret grafisk overblik over dine besøg og din hjemmeside.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Du vil altid have mulighed for at tilkøbe/tilknytte domæner. Der er ingen grænser for, hvor mange domæner du ønsker at tilknytte.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Hackere er fremme i skoene, og det er derfor vigtigt løbende at opdatere sin hjemmeside, så man kan holde trit med dem. Vi tilbyder at gøre dette for dig, så du slipper for at bekymre dig.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Ændre du i dine domæner eller undersider, så vil vi kunne opsætte en 301 SEO-venlig URL viderestilling.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Et subdomæne kunne f.eks. være blog.domænenavn.dk

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Vi gør alt for at undgå hackerangreb på din side, men skulle uheldet være ude vil vi kunne gendanne siden indenfor 24 timer.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Hackere er fremme i skoene, og det er derfor vigtigt løbende at opdatere sin hjemmeside, så man kan holde trit med dem. Vi tilbyder at gøre dette for dig, så du slipper for at bekymre dig.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Vi sørger for backup af alle dine data; web, mail, database. Vi har backup af alt.
Som udgangspunkt vil vi have backup fra de seneste 21 dage liggende.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Der medfølger en MySQL database til alle vore løsninger.

Salgs- og leveringsbetingelser for webhotel

Med SSL beskyttelse kan du kryptere forbindelsen mellem din hjemmeside og din besøgende. Funktionen anvendes oftest til webshops.

Web plads

Mængden af server plads dedikeret til din hjemmeside. Mail og SQL plads er ikke en del af denne kvota.